Legoland

Vi har tegnet nogle flotte tegninger af køer, mælk og bondegård, tænk med dem i hånden så kom vi alle 4 i Legoland til halv pris. Mor og far mener det er de dyreste tegninger vi nogensinde kommer til at lave.

Vi startede med at prøve Timber ride, det var en stor rutsjebane og det kildede i maven. Så var vi en tur oppe i Borgen, hvor vi kunne se ud over hele Legoland. Næsten alt er lavet af legoklodser.

Frokost havde vi medbragt og det var rigtig lækkert at få rugbrødsmadder i maven. Efter frokosten var vi en tur igennem Sørøvergrotten, pyha det var lidt uhyggeligt. Så kom turen igennem Guldminen, hvor vi kørte i et langt tog.

Nede ved Guldgraverbyen vaskede vi guld, det var pærenemt, sand op i et fad med huller i og så vaskede vi sandet væk, tilbage lå det pureste guld. Guldklumperne blev omsat til en guldmedalje, den var bare sej. Vi var også undervand og se Atlantis.

Så kørte vi en tur i Dragen, en rutsjebane som var rigtig vild, mor lukkede øjnene hele vejen, mens vi skraldegrinede. Den bedste tur var Safarituren, der kørte vi i hver vores safaribil. Vi nåede også at spise is og candyfloss. Se alle de fine billeder fra dagen her.

Emilie og Maria foran Guldminen og Maria i løvens gab.